Sådan startede det hele

1959
Jeg fik jeg min første harmonika i julegave. Det var en lille "fiks" en med to rækker knapper og otte basser. Efterhånden som det gik fremad med spilleriet fik jeg en større harmonika. Det var en med tangenter og efter nogle år købte jeg en "stor" harmonika med 120 basser. Efter endnu nogle år fik jeg lyst til at lave et lille orkester.
 1968
 Jeg var i lære som elektriker og via min medlærling kom jeg i kontakt med Nis Chr. Jørgensen fra Frøslev og Torben Møller fra Padborg. De spillede henholdsvis trommer og guitar, så det var jo fint. De gik begge i 2. real på Frøslev-Padborg skole og var henholdsvis 15- og 16 år, så jeg var jo "gammel" i deres øjne med mine 20 år. Vi begyndte så at øve sammen. Den første øveaften gik lidt trægt. Vi skulle jo også lige kende hinanden. Fik så sat lidt system i det og det gik vældig godt. Skulle også finde et navn til vores orkester, og efter nogen tid fandt vi på at tage de første bogstaver af vores navne. Det blev så til "Fletoni Trio". Det allerførste arrangement vi spillede til var børne ringriderfesten i Frøslev. Det førløb fint med harmonika, guitar og trommer. Var dog lidt nervøse til at starte med. Derefter fulgte et bryllup for en af mine klassekammerater fra folkeskolen. Brudens far var brandkaptajn i Bajstrup og hyrede os til at spille til brandværnsfesten, og derefter gik det slag i slag, hvor vi spillede rundt omkring til foreningsfester og lignende.
1969
Torben skulle til USA 1 år som udvekslings student. Vi fik så Aksel Damm med i stedet, og vi fortsatte med at spille rundt omkring, og i en periode spillede vi om fredagen på "Baldakinen" i Padborg, der på det tidspunkt havde Hans Frede Fleggaard som "krofatter". Vi fandt ud af, at vi manglede en der kunne spille basguitar. Aksel gik på Aabenraa Handelsskole og hans klassekammerat Jan Christiansen, som var meget dygtig på en guitar, ville gerne spille med os. Vi tog så navneforandring til "The Sunbeams".
1970
Vi begyndte at spille på Hotel Sønderhav. Først en  måned. Derefter 3 måneder. Så blev hotellet solgt til Jack Christensen, men vi blev ved med at spille dernede. Jeg mener vi spillede i 13 måneder i træk hver lørdag, og der var fuldt hus hver gang. Det var en rigtig dejlig tid. Vi var også ret stolte, da vi blev engageret til at spille på "Emmerlev Klev" der var et stort dansested. I mellemtiden var Aksel stoppet og Torben kom med igen. Det blev dog som bas guitarist, da Jan gerne ville spille rytme og single guitar, hvilket han var drøngod til. Han kunne spille Shadows så det lød næsten lige som dem. Det kørte bare derudaf. Nis og jeg spillede også meget som duo rundt omkring.
1975
Torben og Jan vælger at stoppe. Det er vi meget kede af og hvad nu? Vi har jo en del arrangementer ude i fremtiden. Er så heldig at få Bjarne Bendstrup og Rolf Dixen fra det tidligere "Luckies" og Randi Schmidt fra "Hotcha" med.Vi hedder nu "The Sunbeams og Randi" Da begynder en ny epoke. Vi kommer til at spille til halballer, byfester og ringridninger rundt omkring, blandt andre i Nordborg og Sønderborg. I den periode havde vi forskellige guitarister. Rolf Dixen stoppede og vi fik i stedet Steen Helle fra Haderslev med. Første gang vi spillede til ringriderfesten i Sønderborg, i "Hesteskoen" var i 1976. Det fortsatte vi så med i årene fremover. Spillede også meget på "Søby Kro" på Nordals.
1978
Steen stopper og vi får Kim Schøt fra Tinglev med.
Nis bliver gift og vælger også at stoppe og vi får Henning fra Haderslev med på trommer i stedet for.
1980
Da valgte jeg selv at stoppe. Havde ligesom mistet gejsten. Syntes ikke det var sjovt at skulle ud at spille mere. Var også den sidste tilbage af det oprindelige "Sunbeams". Min sidste aften med "Sunbeams" var i oktober på "Emmerlev Klev".
1981
Kunne dog alligevel ikke undvære det at tage ud at spille, så jeg besluttede at spille videre som solo musiker, og mit første job som sådan var i april. Siden da har jeg spillet solo.

Det er i grove træk sådan mit liv med musik er forløbet indtil nu. Der er meget mere at skrive om, men det skal jo heller ikke nødvendigvis blive til en hel roman.
Musikalske hilsner
FLEMMING

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

kim siebert | Svar 17.06.2015 10.35

Hej Flemming
husker det hele som det var i går

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

10.09 | 18:16

Her følger mailadresse
Hilsen Flemming

...
10.09 | 12:20

Kære Flemming-
Du skal spille til min 85 års fødselsd.d.8.10. Jeg har lavet et sanghæfte,som jeg vil sende til dig, hvis jeg får din mail adresse. VH Thora Lund

...
17.06 | 10:35

Hej Flemming
husker det hele som det var i går

...
16.01 | 11:45

hflemming,hvornår kommer d til mig og hjælper mig med mit keyboard,med hensyn til min musik,ring snarest til mig,jeg har lige fået 6 nye optrædelser med min mus

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE